stem
banner
portfolio

Tvangsspredning hjælper ikke


Taget fra Jyllands-Posten, se oprindelige artikel her

Tvangsspredning eller fordeling af elever med anden etnisk baggrund fra tredjelande har været diskuteret af politikerne og skal gennemføres efter valget i november 2009. I tal betyder det, at 13 til 18 pct. af danske børn skal flyttes til de skoler, hvor procenten af børn fra tredjelande er højere end 20 (opgørelse fra Skole og Samfund, Kbh. august 2009).

Mener de siddende politikere, at dette er realistisk uden dialog med de danske forældre, hvis børn skal flyttes til andre skoler, eller de forældre fra tredjelande, hvis børn skal flyttes? Er der indkalkuleret de reaktioner, der måtte komme fra de danske forældre? Der er en oplagt risiko for, at de danske forældre flytter deres børn til en privatskole eller på anden måde modvirker den tvang, som de og deres børn bliver udsat for.

Dokumentation mangler

I øvrigt er det ikke dokumenteret med sikkerhed, at det gør en mærkbar forskel at gennemføre en sådan flytning, som i øvrigt er meget ressourcekrævende.

Vi skal alle kunne uddanne vores børn op til det naturlige potentiale, som barnet har. Alle forældre har ambitioner for deres børn. Disse ambitioner skal imødekommes og respekteres, så børnene opnår den størst mulige individuelle gevinst og samfundet ligeså. Derfor skal der ikke være uoverensstemmelse mellem at have ambitioner på sine børns vegne og det at vælge folkeskolen. At have børn i folkeskolen skal tage udgangspunkt i øget og gensidigt frugtbart samarbejde mellem skole, forældre og elever.

De ressourcestærke forældre fjerner ofte deres børn fra de danske folkeskoler, når de er utilfredse. Dette skyldes i høj grad, at de ressourcestærke forældre føler, at deres ambitioner ikke bliver imødekommet. Denne utilfredshed skal mødes med respekt og dialog. Folkeskolen har brug for de ressourcestærke, og de skal støttes i at beholde deres børn i folkeskolen. Tvangsspredning af børn er ikke løsning på manglende faglighed i de københavnske folkeskoler.

Fokus på forældre-coaching

Ud over et barns egen indlæringskapacitet er det i høj grad det, der læres fra skolen, og den støtte, der ydes i hjemmet, der betyder noget. Derfor kræver det, at fokus rettes mod forældre-coaching, vedvarende kompetenceudvikling af lærere og øget normering til medarbejdere, der kan bistå med opbakning til de elever, som har særlige behov.

Fokus skal rettes mod de forældre, som har svært ved at hjælpe deres børn med lektierne. De skal opmuntres til at tage imod hjælp i form af en ordning, hvor honorarlønnede frivillige kommer udefra for at hjælpe børnene med at forbedre deres generelle faglige kundskaber, specielt læsning, som et sidestykke til lektiehjælpen, som mest handler om konkrete lektier.

Mød børnene, hvor de er

Det handler om at møde børnene, hvor de er. Det er vigtigt for især børn i 4.-6. klasse, da de hastige krav til faglig udvikling på disse klassetrin kræver megen støtte.

Der skal ikke være forskel på at gå i folkeskolen på Østerbro eller på Nørrebro. Folkeskolerne skal med forældrenes hjælp op på et fagligt niveau, hvor man som ambitiøs forælder kan sætte sit barn i en hvilken som helst folkeskole.

En gensidig kommunikation mellem lærere og forældre, lærere og elever er nøgleordet. Forældre skal støtte lektielæsning og lærerens indsats for at lære eleven mest muligt. Dvs. fælles afstemte forventninger mellem forældre og lærere. Børnene skal vide, at det er meningen, at de skal udfordres fagligt og opleve at få opbakning til at få den bedst mulige start på deres dannelse og uddannelse.

Tilbage